Petra sammen med familien

Petra's historie

Min historie med Jesus startede, da jeg som lille pige hørte Guds ord. Min mor plejede at læse fra børnebibelen for mig som en god afslutning på dagen. En aften, hvor vi sad sammen i den store lænestol, læste min mor historien om, at Jesus blev taget til fange, slået, spyttet på, og til sidst døde på et kors.

Jesus var, for mig, helt igennem god. Det, der blev gjort imod Jesus, føltes så voldsomt uretfærdigt, at jeg græd. Min mor spurgte mig,hvorfor jeg græd. Det, syntes jeg, var et mærkeligt spørgsmål. Det var underligt, at min mor ikke havde det på samme måde over det, som de gjorde imod Jesus. Da jeg sagde det, begyndte min mor at forklare mig, hvorfor Jesus tillod,at det skete: fordi han elsker os. Jesus er helt igennem god, men det er vi ikke. Jesus valgte at blive dømt for vores synd, for at vi kunne gå fri. Derfor kunne vi leve sammen med Gud for evigt. Det var stort, så den aften bøjede jeg mine knæ foran min mor, og sammen takkede vi Gud for, at Jesus døde for mine synder.

Fra den dag har jeg oplevet en åben dør ind til himlen.Vejen til Gud var helt fri, og jeg lærte Gud at kende som min far og min ven.Jeg delte alt med Gud, både det gode og det, som jeg var bange for. Jeg har oplevet mægtige bønnesvar som barn, hvilket styrkede min tro. Jeg var også meget fascineret af Bibelen. Jeg samlede på bibelvers og sange om Gud. Jeg blev aldrig træt af at høre bibelhistorier. Det, at Jesus døde for vores synder, var noget, som jeg kunne høre igen og igen, og som gav mig stor kærlighed til Gud.

Da jeg blev større kom tvivlen. Som teenager begyndte jeg at høre på, hvad voksne sagde om Gud. Det var som om, det var en anden Gud end den, som jeg kendte, en hellig og ren Gud. Guds hellighed skabte afstand mellem ham og os. Han var ikke en, som man bare kunne gå og snakke med, som jeg nu gjorde. Gud var en alt seende, retfærdig dommer. Jeg havde gjort mange ting forkert. Var jeg overhovedet Guds barn? Hvordan kunne man være sikker på det?Jeg søgte efter Gud overalt, men jeg kunne ikke få ro. Jeg havde svært ved at sove om natten, og var bange for, at jeg havde mistet Gud. Men Gud ledte mig igennem det. Han søgte også mig!

Nogen skrev til mig, at Gud elskede Petra så meget, at han gav sin enbårne søn, for at Petra, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Det er et bibelvers der står i Joh. 3,16, men vedkommende havde sat mit navn ind, for at gøre det personligt for mig. Dette brev gav mig håb,men stadig blev jeg kastet frem og tilbage, imellem det, jeg som barn havde oplevet sammen med Gud, og det, som jeg hørte rundt omkring mig. Jeg var bange for, at jeg skulle opgive min barnetro for at blive voksen. Den voksne tro var åbenbart anderledes end det, som jeg kendte til.

Men en dag gav Gud mig svaret: Jeg var til et ungdomsmøde,hvor der var mennesker, der fortalte mig, at Gud elsker mig. Gud er kærlighed. Gud kan ikke lade være med at elske os, og det er helt uafhængig af vores reaktion. Guds kærlighed er uafhængig af, hvem vi er, hvad vi gør, og hvordan vi har det og føler os. Gud elsker mig! Guds største ønske er, at jeg elsker ham! Sådan havde jeg det også: Jeg elskede Gud, og jeg ønskede, at han elskede mig. Så den dag, kom jeg hjem til Gud igen. Den Gud, jeg havde lært at kende som barn, havde ikke ændret sig. Han ønskede stadigvæk at være min ven. Han søgte mig! Og den dag, fandt vi hinanden på ny for resten af livet!

Jeg oplever, hvordan Gud bærer mig igennem alle situationer i livet, og hvordan vores venskab bliver mere og mere tæt. Jeg føler, at Gud tillader nogle ting i mit liv for at forme og danne mig helt efter sin plan. Og jeg tror på, at Guds plan overgår alle mine planer og drømme for mit liv. Jesus Kristus er mit liv, min fremtid, mit håb, og det evige liv.

Mit ønske er, at du vil søge efter at opleve, at Gud er helt igennem god, kærlig og værd at elske!

Petra van Zetten.