Diana's historie
Jeg kommer fra sjælland, fra en familie som ikke troede på Gud. Men hvor det med Gud og kirke, kun fandt sted ved særlige lejligheder, som til jul, bryllup, barnedåb og lignende. Så min historie med Gud begynder i år 2001.
Jeg havde besluttet, at tage til USA i et år som au-pair pige. Efter 3 måneder i USA fik jeg hjemve, men jeg havde ikke penge til at komme hjem, så jeg måtte bare kæmpe imod det.
En dag da jeg kørte bil, blev jeg draget til en bygning, og da jeg kom frem, fandt jeg ud af, at det var en kirke. Præsten var rigtig flink, og mit nye kendskab til kirken hjalp lidt med min hjemve. Kort tid efter skulle familien jeg boede hos, dog flytte fra Denver til Atlanta.

Men Gud var god, for efter vi var kommet til Atlanta, mødte jeg en kvinde på Burger King, der hed Erika, hun spurgte om jeg havde fundet en kirke at komme i. Der var noget særligt over hende, jeg blev nysgerrig. Imens vi sad og spiste, fortalte hun om deres kirke, og hvem hun var. Jeg blev mere nysgerrig, og hun inviterede mig hen i kirken.
Kirken var kæmpe stor, der var omkring 2000 mennesker, og et kæmpe band. Jeg fik et godt venskab med Erika og hendes mand og andre fra kirken. Men det med Jesus, det forstod jeg ikke helt, men jeg var ikke ensom, og havde heller ikke hjemve. Men hvem var Jesus? Jeg begyndte lidt efter lidt, at læse i bibelen.
Jeg skulle nu hjem til Danmark, det var en stor omvæltning, og det med Jesus var svært at holde fast ved, så der gik heller ikke lang tid, før jeg var tilbage i det gamle mønster.
En veninde spurgte for sjovt, om jeg ikke havde lyst til at flytte til Esbjerg, på det tidspunkt ville jeg gerne have mit eget sted at bo, så jeg sagde ja, hvorfor ikke.
Da jeg kom til Esbjerg, startede jeg som ferieafløser i hjemmeplejen. Der mødte jeg Clara, hun fortalte at hun kom i en kirke, og om kirkens liv og arbejde, det mindede mig om kirken i USA.

Jeg blev nysgerrig, og måtte se kirken, da jeg kom dertil, og mødte dem, som kom der regelmæssigt, fandt jeg hvile i mit liv. Gradvist lærte jeg Jesus at kende. Det var dog svært at opgive det gamle liv, hvor man gik i byen, og drak sig fuld, og dansede på bordene, selvom jeg følte det som tomhed.

En dag var der en prædikant i kirken, som sagde direkte til mig, du er nødt til at vælge, du kan ikke have et ben i hver lejr.
Der overgav jeg mit liv til Jesus.
Gud elsker os så højt, men vi er nødt til at vælge, vælge om vi vil modtage Guds velsignelse, omsorg og nærvær.
I dag skriver vi 2008, og Jesus er min bedste ven, og jeg elsker Ham. Jeg kan komme til ham med alt, og han hører mig. Vi har et nært fællesskab, Gud er min far, og jeg er hans datter, det er meget enkelt, men det er også sandt, og Jesus blev min ven. 

Brian	Lillian	Carrie
Jannie	Bent
Samuel	Jeanette	Diana